Betingelsen for at få den nye bonusaftale er, at der på dit kundenummer er oprettet en indboforsikring samt mindst to af følgende (eller en landboforsikring samt én af følgende):
Husforsikring
Bilforsikring (person- eller varebil til privat personkørsel)
Fritidshusforsikring
Ulykkesforsikring for mindst én person over 18 år.
Forsikringerne i aftalen skal fremgå på samme kundenummer for at opnå rabat og bonus. Der gives ikke bonus på forsikringer, der er oprettet i ægtefælle eller samlevers navn.
For at kunne indgå i aftalen, er det et krav, at du har været forsikret i samme selskab i mindst 3 år, og at samtlige forsikringer, der skal indgå i aftalen, har været skadefri i 3 år.
Bonus udbetales, hvis følgende forudsætninger er opfyldt:
Der skal være tegnet det antal forsikringer, der kræves for at komme ind i aftalen, jf. ovenstående.
Forsikringerne må ikke være opsagte eller i restance, når bonus beregnes.
Præmien skal altid være betalt rettidigt.
Der må ikke være anmeldt skader på forsikringerne (dette gælder dog ikke skader, hvor der er en ansvarlig modpart, der betaler skaden; børnetandskader; autohjælpsskader og glasskader på biler).
Hvis ovennævnte kriterier er opfyldt udbetales bonus på 10% af den indbetalte præmie. Bonus udbetales til din NEM-konto ca. 1½ måned efter forsikringernes hovedforfaldsdato.
Yderligere aftalefordele samt den samlede aftale fremgår af "Nyttig information", som kan findes på hjemmesidens forside under "Betingelser".