Før du rejser til udlandet, bør du undersøge, hvad du er forsikret imod, hvis uheldet skulle være ude, mens du er af sted.
Den offentlige Sygesikring
Den Offentlige Sygesikring dækker læge- og hospitalsbehandling. Men kun på ferier eller studierejser, hvor du ikke er tilmeldt en uddannelsesinstitution i udlandet, kun på rejser af op til en måneds varighed, og kun i Europa-området.
» Den offentlige sygesikring
Indboforsikringen
Indboforsikringen dækker din bagage overalt i verden på rejser i op til tre måneder. Forsikringen dækker også retshjælp og dit private ansvar på rejser op til tre måneder.
Ulykkesforsikringen
En ulykkesforsikring dækker, hvis et ulykkestilfælde på en rejse giver dig varige mén på 5% eller mere (afhængig af den dækning, du har valgt). Forsikringen dækker uanset hvor længe, du opholder dig i Norden, Grønland eller i et EU-land. Hvis du opholder dig uden for de nordiske lande, Grønland eller EU i mere end et år, skal du dog kontakte os for at være sikker på, om din ulykkesforsikring dækker.
Rejseforsikring
En selvstændig rejseforsikring er en god idé, da Den Offentlige Rejsesygesikring ikke længere betaler, hvis du skal transporteres hjem i forbindelse med sygdom, tilskadekomst eller død. Rejser du uden for Europa-området, eller varer din rejse længere end en måned, skal du betale for læge- og hospitalsbehandling, hvis du ikke har en rejseforsikring. Tal med os om, hvad rejseforsikringen kan dække.
Rødt/grønt kort til bilferien i udlandet
Når du er på bilferie i udlandet skal du have dit røde kort med. Det er ikke sikkert at du behøver at have det grønne kort med - det afhænger af hvor du skal hen.
Det røde kort kan downloades fra SOS’ hjemmeside: http://www.sos.dk
Gode råd til bilferien
Før du rejser til udlandet, bør du undersøge, hvad du er forsikret imod, hvis uheldet skulle være ude, mens du er af sted.
Gennemgå bilen inden afrejsen
- Gennemgå bilens væsker og batteri. Se efter, om der er tilstrækkelig med olie, køler-, bremse- og sprinklervæske på bilen. Undersøg batteriets tilstand og ladekapacitet.
- Husk værktøj og reservedele. Reservehjulet, reservenøglen og et boltsæt er gode at have med, hvis bilen punkterer.
- Til sikkerheden. Pak også advarselstrekant, gul sikkerhedsvest (en pr. passager), pulverslukker, rudeknuser og førstehjælpskasse.
- Tjek trykket på dækkene. Dækkenes korrekte tryk står i bilens instruktionsbog, men jo mere bilen er lastet, jo højere skal dæktrykket være.
- Mål dækkenes mønsterdybde. Mønsteret på sommerdækkene anbefales at ligge på min. 3 mm og vinterdækkene på min. 4 mm. Det lovmæssige krav er på minimum 1,6 mm.
- Tilse tandremmen. Brud på tandremmen er årsagen til en del havarier, og den bør skiftes i henhold til de skifteintervaller, som er angivet i bilens instruktionsbog.
Pak bilen sikkert
- Medbring rødt kort, evt. grønt kort samt registreringsattest. Det kan være en god idé at medbringe rødt og grønt kort, som kan fås via dit forsikringsselskab.
- Vær opmærksom på den pakkede bils totale vægt. Vægt af fører, passager, bagage etc. må ikke overskride bilens tilladte lasteevne, se registreringsattesten.
- Sørg for udsyn. Der bør pakkes, så føreren har udsyn både bagtil og ud til siderne via bak- og sidespejlene.
- Begræns de løse genstande. Spænd tasker og kufferter fast og begræns de løse dele. Selv små ting, fx fotoapparater, kan forårsage stor skade, hvis der bremses hårdt op.
- Læg tunge genstande nederst og længst fremme. For at sikre lavt tyngdepunkt og dermed gode køreegenskaber, så læg de tungeste genstande nederst og længst fremme i bagagerummet.
Undervejs på rejsen
- Vær udhvilet og hold pauser. Mange timers kørsel kan gøre føreren sløv og uopmærksom. Få derfor sovet godt og hold hyppige pauser undervejs for at lade op og strække benene.
- Drik vand og spis sund mad. Tung mad gør hjernen sløv, så hold dig til vand og flere sunde små måltider undervejs på køreturen.
- Kør forsigtigt og hold afstand. En fuld lastet bil er tung. Giv dig derfor god tid til at accelerere, overhale og køre ud til rastepladser og afkørsler.
Ved ulykke og motorstop
- Stig ud af bilen. Ved ulykke eller motorstop på stærkt trafikerede veje er det vigtigt, at alle passagerer hurtig forlader bilen og placerer sig bag autoværnet.
- Tag sikkerhedsvesten på. I en del af de europæiske lande er det i dag lovpligtig, at samtlige personer skal bære sikkerhedsvest, hvis man stiger ud af bilen på motorvejen.
- Gode råd. Se i øvrigt gode råd omkring bilrejse i de europæiske lande på vores samarbejdspartner Van Ameyde’s hjemmeside www.vanameyde.mobi.