PERSONLIG RÅDGIVNING

NY BAG RATTET?

Når man som ung skal have sin første bil, opdager man hurtigt, at forsikringsselskaberne forlanger højere præmier, end tilfældet er for de lidt mere rutinerede bilister.

Det er desværre ikke uden grund, at præmien er højere for de yngre - og dermed ofte også uerfarne bilister, idet statistikkerne klart viser, at yngre mennesker oftere er indblandet i færdselsuheld.

Da man som ung ofte også er mere sårbar på pengepungen, er det selvfølgelig fristende at forsøge at finde en vej til besparelser på forsikringen. Det betyder, at yngre mennesker ofte vælger at nøjes med en ansvarsforsikring på deres første bil. Nogle gange forlanger banken dog en kaskoforsikring på bilen på grund af lån.

Som tiden går, og man beviser sine evner bag et rat, optjener man bonus, hvilket betyder, at forsikringen bliver billigere for hvert år, man kører skadefrit.

Det kan være fristende at lade ens forældre stå som ejere af bilen for derved at opnå samme bonustrin, som dem. Herved giver man forsikringsselskabet det indtryk, at bilen benyttes af forældrene som familiens bil nr. 2.

Der er faldet flere domme, hvor sådan en konstruktion i forbindelse med en skade er blevet afdækket. I disse sager har man - ud over at miste retten til erstatning - også måttet døje med en politisag om forsøg på bedrageri.

Hvis man vil være sikker på, at man som ung optjener bonus på en af forældrenes biler, skal man registrere den unge som bruger af bilen, hvilket betyder, at det noteres på policen, at den unge er den egentlige daglige bruger af bilen.

Vær dog opmærksom på at i NEM Forsikring giver vi 2 gratis bonustrin når børn af vores eksisterende kunder køber bil.