Som husejer har du normalt optaget lån i et realkreditinstitut. I den forbindelse har Realkreditinstituttet pant i dit huset. Derfor stiller de som hovedregel krav om, at du har tegnet bygningsbrandforsikring, så de har sikkerhed for deres lån i tilfælde af brand.
Forsikringen dækker den ejendom, der er påført policen. Der kan være tale om en- eller to-families ejendomme, der kun anvendes privat eller evt. også erhverv i meget begrænset omfang.
Fundamentet er meddækket indtil 1 meter under terræn. Forsikringen dækker imidlertid også fast bygningstilbehør, faste bygningsdele og faste installationer, som rør og ledninger, der forsyner ejendommen med el, vand og varme, visse hegn, antenner, visse gulvbelægninger, nedgravede svømmebassiner m.m.
Endelig er haveanlæg, herunder haveskulpturer og gårdbelægninger dækket med indtil 108.754 kr. (2010). Vær dog opmærksom på at haveanlæg kun er dækket ved skader, der er sket:
- som følge af brand
- som er en direkte følge af en skade på bygningen
- som er en direkte følge af en skade på naboens bygninger
Hvis du har anlæg til udnyttelse af vedvarende energi, skal du være opmærksom på, at disse anlæg ikke automatisk er medforsikret. Hvis du ønsker forsikring for vedvarende energikilder, skal du kontakte os. Tryk eventuelt her for at få kontakt.
Bygningsforsikringen er modulopbygget. Den omfatter 2 grunddækninger og en lang række tilvalgsdækninger.
Ud over den obligatoriske, almindelige bygningsbrandforsikring, som du kan vælge alene, kan du også tegne en bygningskaskodækning, som dækker mod de fleste pludselige skader, der kan opstå, som følge af fx vand, storm og tyveri. Derudover indeholder bygningskaskodækningen også en ansvarsdækning og en retshjælpsforsikring.
Hvis du har valgt en bygningskaskodækning, kan du desuden vælge én eller flere tilvalgsdækninger:
Insekt- og svampedækning, som dækker udgifter til reparation af direkte skader på bygningen ved angreb af hurtig voksende træødelæggende svampe eller ved angreb af insekter.
Råddækning, som dækker angreb af træødelæggende svampe, også selvom de ikke er hurtigt voksende.
Indvendige rør-/og kabeldækning, som dækker reparation og sporing af utætheder i de indvendige skjulte røranlæg.
Stikledningsdækning, som dækker reparation og sporing af utætheder i de udvendige skjulte rør.
Udvidet dækning, der dækker udsivning fra synlige installationer, vand der trænger ind i bygningen, skade forårsaget af gnavere og mår samt kosmetiske forskelle på fliser og sanitet.
Swimmingpool og spabade, som kan forsikres med en branddækning, kaskoforsikring og stikledningsforsikring.