PERSONLIG RÅDGIVNING

FRITIDSHUSFORSIKRING

Fritidshusforsikringen dækker dit fritidshus. Du bestemmer som ejer af fritidshuset, hvad der skal dækkes, men hvis der er lån i sommerhuset, skal der som minimum tegnes en branddækning.

Fritidshusforsikringen består af 2 grunddækninger og en række tilvalgsdækninger.

Ud over den obligatoriske, almindelige bygningsbrandforsikring, som du kan vælge alene, kan du også tegne en bygningskaskodækning, som dækker mod de fleste pludselige skader, der kan opstå, som følge af fx vand, storm og tyveri. Derudover indeholder bygningskaskodækningen også en ansvarsdækning og en retshjælpsforsikring.

Fritidshusforsikringen indeholder endvidere en sumløs indboforsikring med en dækning pr. genstand på 30.000 kr..

Hvis du har valgt en bygningskaskodækning på dit fritidshus, kan du desuden vælge én eller flere tilvalgsdækninger:

Insekt- og svampedækning, som dækker udgifter til reparation af direkte skader på bygningen ved angreb af hurtig voksende træødelæggende svampe eller ved angreb af insekter.

Indvendige rør- /og kabeldækning, som dækker reparation og sporing af utætheder i de indvendige skjulte røranlæg.

Stikledningsdækning, som dækker reparation og sporing af utætheder i de udvendige skjulte rør.

Udvidet dækning, der dækker udsivning fra synlige installationer, vand der trænger ind i bygningen, skade forårsaget af gnavere og mår samt kosmetiske forskelle på fliser og sanitet.

Swimmingpool og spabade, som kan forsikres med en branddækning, kaskoforsikring og stikledningsforsikring.

Som tilvalg til indbodækningen har du mulighed for at tegne følgende:

  • Pludselig skade
  • Elektronikdækning
  • Dækning for højere sum pr. enkeltgenstand