Nem Forsikring tilbyder en årsrejseforsikring, som dækker hele familien, hele året i hele verden på ferierejser af op til 60 dages varighed. Forsikringen dækker lægehjælp, sygehusbehandling, medicin og hjemtransport samt diverse andre dækninger. Samtidig dækker forsikringen også en erstatningsrejse, hvis du kommer til skade og efter et lægeligt skøn ikke kan fortsætte ferien. Forsikringen dækker uanset om du rejser som charterturist, på kør-selv-ferie eller om du tager på aktiv ferie. Den nye rejseforsikring er et tillæg til din familie/indboforsikring, som i forvejen indeholder dækning for bagage og ansvar.
Rejseforsikringen kan udvides med en afbestillingsforsikring, der dækker, hvis rejsen ikke kan påbegyndes på grund af dødsfald, akut sygdom eller tilskadekomst, som kræver hospitalsindlæggelse, eller hvis du har haft indbrud eller brand i hjemmet umiddelbart inden afrejsen m.v. Forsikringen dækker den del af rejsens pris, som ikke kan refunderes ved afbestillingen.
Selv om man nogle gange er dækket af det gule sygesikringskort, eller man har dækninger på betalingskort eller anden vis, så er disse dækninger ofte begrænsede eller betinget af bestemte omstændigheder. Så vel vidende, at man nogle gange vil være dobbeltforsikret, anbefaler vi at tegne en årsrejseforsikring, da det er vores opfattelse, at din risiko for ikke at være dækket, som du tror, er alt for stor.