I henhold til § 54 i persondataloven skal selskabet som dataansvarlig stille følgende oplysninger til rådighed for enhver om samtlige behandlinger, som udføres for vedkommende:
Den dataansvarlige er: NEM Forsikring, Adelgade 92, 8660 Skanderborg.
Selskabets data behandles hos IBM, Bytoften, 8240 Risskov.
Det overordnede formål med selskabets registreringer af oplysninger er at kunne udstede policer og behandle skader, samt overordnet at administrere selskabets kundeportefølje.
I mindre omfang kan oplysningerne anvendes i markedsføringsøjemed, hvis selskabet skønner, at information om og tilbud om tegning af et nyt produkt skal videredistribueres til den samlede kundemasse eller dele heraf.
I selskabet registreres følgende kategorier af juridiske personer: kunder, medforsikrede, begunstigede, skadelidte, skadevoldere, panthavere og reparatører.
Fælles for de nævnte kategorier er, at selskabet registrerer oplysninger om cpr-/cvr-nummer navn og adresse samt oplysninger om betalingsforhold. Oplysningerne benyttes ved opkrævning af præmier samt ved udbetaling af erstatninger m.v.
Der registreres ikke oplysninger af fortrolig karakter, herunder personlige og lægelige oplysninger.
For at kunne opfylde aftaler med kunder, primært om elektronisk (automatisk) betaling (PBS), videregiver selskabet de oplysninger om kunderne, som er nødvendige for at kunne identificere kunden og gennemføre betalingsaftalen.
Endvidere videregiver selskabet oplysninger til offentlige myndigheder i det omfang, dette måtte være foreskrevet i den gældende lovgivning, eksempelvis i medfør af skattekontrolloven. Det følger blandt andet af lovgivningen, at selskabet skal oplyse om udbetalte renter af forsikringserstatninger samt om udbetalte beløb for tabt arbejdsfortjeneste.
Selskabet overfører ikke registrerede personoplysninger af nogen art til tredjelande.
Som supplement til de anførte lovbefalede oplysninger skal vi meddele:
Afslutningsvis skal vi informere om at du, i tilfælde af utilfredshed med vores behandling af dine personoplysninger, kan klage til:
Datatilsynet Christians Brygge 28, 4. sal 1559 København