PERSONLIG RÅDGIVNING

TYVERISIKRING AF IT-UDSTYR

Hvert år stjæles der for et trecifret million beløb hardware og software fra danske virksomheder. Hvert 5. tyveri er en gentagelse, det vil sige tyven kommer tilbage for at hente det nye udstyr som virksomheden netop har anskaffet efter sidste tyveri.

Tab af elektroniske data er fatalt for enhver virksomhed. Manglende eller ødelagte data kan sætte virksomheden i stå i uger eller måneder. Elektroniske data er sårbare, men der er heldigvis meget, du selv kan gøre for at beskytte dem.

Sørg for at gøre det svært for tyven:

  • Luk vinduer og døre og tilslut alarmer efter arbejdstid
  • Lad ikke bærbare computere, mobiltelefoner, cd’er og lign. ligge synligt fremme
  • Fastmontér tv, dvd-afspillere, projektorer og lign. til vægge eller lofter
  • Lås værdier inde i et godkendt sikringsskab eller anden godkendt værdiopbevaringsenhed
  • Serveren skal være placeret i aflåst, brandsikret rum, hvor kun relevante medarbejdere har adgang
  • Der skal være brugeridentifikation og personlige password for alle medarbejdere med adgang til virksomhedens computersystem
  • Tag sikkerhedskopi (backup) af data og systemer dagligt og opbevar backup i sikret serverrum