PERSONLIG RÅDGIVNING

SIKRING MOD BRAND

De typiske årsager til brand skal findes blandt gamle elinstallationer, åben ild og varme genstande, uforsigtighed, uvidenhed og påsatte brande.

Gamle, dårligt vedligeholdte eller fejlbehæftede elinstallationer kan kortslutte og starte en brand. Det samme kan rygning, stearinlys og maskiner der ikke slukkes efter endt arbejdsdag.

Det er derfor vigtigt at holde selve truslen om brand på størst mulig afstand.

Formålet med brandsikring er at minimere risikoen for at en brand opstår og at begrænse en opstået brand ved at opdage og slukke den i tide.

Hvis du vil sikre din virksomhed mod brand kan du gennemgå følgende tjekliste:

  • Er alle elinstallationer i orden?
  • Få eventuelt monteret et HPFI relæ og få jævnligt en autoriseret elinstallatør til at efterse alle elinstallationer
  • Er brandslukningsudstyret i god stand, synligt og let tilgængeligt?
  • Er computerne slukket og kaffemaskinen på kontoret afbrudt efter endt arbejdsdag?
  • Er alle døre lukket, når virksomheden forlades?
  • Er der pænt og ryddeligt i og udenfor bygningen?